AVISUDKLIP OG LÆSERBREVE FRA NÆR OG FJERN
2011
SKÆRBÆK AVIS

Skærbæk Avis den 17. maj 2011
800 glade dansere i Skærbæk

For 11. gang er der line dance weekend i Skærbæk, med ca. 800 deltagere fra nær og fjern. Kom og se fredag den 27. maj og lørdag den 28. maj
- Vi ser frem til en hyggelig weekend, hvor der er mere tid til de deltagere der kommer, fortæller arrangørerne Inge & Anton Lund.
Der vil også som altid være en stor aktivitet I byen og ved Skærbæk Fritidscenter, hvor boderne huserer med diverse country udstyr m.v.
Der vil som altid være optog med motorcykler og dansere fredag aften, og lørdag eftermiddag danses der igen, dog uden selskab af motorcyklerne.
- Vi håber på godt vejr og god opbakning fra alle kommunens borgere, slutter ægteparret Lund.

Skærbæk Avis den 24. maj 2011
Flot Arbejde af Inge og Anton Lund

Havde det ikke været for ægteparret Inge og Anton Lunds store interesse for Line Dance, så er det meget tvivlsomt at det nogensinde blev etableret i Skærbæk.
De to ildsjæle har gjort Line Dance til en livsstil, og de knokler året rundt, for at få dansere, musik aktiviteter til at gå op disse to dage og kun derfor kan Skærbæk præsentere Line Dance 2011.
Det hele startede for over 10 år siden, da Inge og Anton Lund selv deltog i et dansetræf et andet sted, og bagefter blev enige om, at det kunne gøres meget bedre. Så var der ikke andet at gøre end at bevise det og det må man sige er lykkedes. I flere år har der været over 1000 dansere, men i år er stævnet rykket et par uger og derfor er der nogle, der er faldet fra i år, således kommer der 700 dansere i år.
Men kendetegnet for alle dansere er at de er livsglade og elsker dans og god musik. Rigtig mange af danserne bliver inkvateret i Feriebyen, nogle på Rømø og andre på skolen og privat.

Skærbæk Avis den 24. maj 2011
Over 700 Line Dancere indtager i weekenden Skærbæk

De vil som altid have base i Skærbæk Fritidscenter, hvor der danses og festes både fredag og lørdag.

Men vi andre har også mulighed for at komme i godt selskab med de glade dansere.
Line Dance træffet åbnes officielt af Svend Ole Gammelgård kl. 19:25, men allerede fra fredag middag er der gågade og musik i Storegade.
I løbet af eftermiddagen er der små opvisninger ved Mødestedet, Imerco, Winter
For børnene er der gratis ponyridning kl. 16:00-18:00 og gratis hoppeborg fra kl. 16:00-21:00
Kl. 19:00 går danserne i optog fra Fritidscentret og efter åbningstalen er der opvisning af
alle 700 dansere.
Butikkerne holder åbent helt ind til kl. 21:00 og der er altid fantastisk glad stemning i hele byen.
Kom og vær med – butikkerne har fundet ekstra gode tilbud frem.
Lørdag starter med rytteroptog fra Havevej ned til Fritidscentret og retur.
Derefter er der små danse opvisninger ved El-huset, Mathiasen, Buksehjørnet, Mødestedet og Bager Andresen. Inden de 700 dansere giver deres sidste fælles opvisning i Skærbæk, taler formanden for Håndværker- og Handelstandsforeningen Johannes Bentzen.
Bemærk: Lørdag har butikkerne åben helt til kl. 15:00

Jyske Vestkysten 29. maj 2011
De dansede sig til godt humør i Fritidscentret

LINE DANCE: 756 mennesker fra Danmark, Norge og Tyskland deltog i det årlige Line Dance Træf i Skærbæk.
SKÆRBÆK: 756 mennesker strømmede i weekenden til Skærbæk for at dyrke deres fælles interesse: Line Dance.
Det er 11. gang, Anton og Inge Lund, henholdsvis formand og kasserer i Line Dance Træf Skærbæk har arrangeret træf og dermed fyldt Fritidscentret i Skærbæk.
756 mennesker er lige knap så mange, som der tidligere har været.
-Vi har været helt oppe på 1200 deltagere, men efter at Line Dance her toppet, har det fundet et mere stabilt leje, siger Anton Lund, mens Inge Lund synes, at med færre deltagere mangler der også lidt stemning.
-Til gengæld kan vi jo tage os lidt mere af dem, der kommer, siger hun.
Danserne skal lære ti nye danse. Fritidscentret er blevet til et stort dansegulv, hvor danserne kaster sig ud i mere eller mindre svære kombinationer.
-Fredag er det de lette danse, for der kommer også helt nybegyndere med, siger Anton Lund.
I hallen er øvelserne i gang, og at Line Dance ud over at være dans også er god motion får man bevis på, når nogle af danserne lige så stille lister ud af rækkerne for at puste ud, De fleste af danserne er i almindelig tøj, men lørdag aften er de parate til den store fest.
-Så er det med støvler, hat og ”pistol” i bæltet, siger Anton Lund.
Danserne, der kommer fra hele Danmark, fra Norge og fra Tyskland, ankom fredag middag, og herefter gik de i gang med at lære to nye danse. I løbet af fredag og lørdag har de flere gange været på gaden for at vise deres kunnen, og lørdag aften sluttede det hele så med fest.

2010
SKÆRBÆK AVIS

Skærbæk Avis den 18. maj 2010
- Yippee-ki-yay en weekend

Storegade i Skærbæk var hele weekenden nærmest omdannet til et stort dansegulv.
Det tiende Line Dance Træf startede officielt fredag kl. 13:00 - samtidigt med at Storegade blev lukket for al trafik og der kom gang I country og western musikken.
Og i løbet af ganske kort tid var gaden fyldt med danseglade cowboys og cowgirls, der i løbet af eftermiddagen gav små opvisninger forskellige steder på gaden.
Det hele kulminerede kl. 19:00 hvor 1100 Line Dancere gik i fælles optog ned gennem gaden anført af 7 motorcykler fra klubben Starriders. Da gaden var blevet fyldt godt op og formanden for Turistforeningen Svend Ole Gammelgård havde budt velkommen, blev der budt op til fællesdans for 1100 danse-glade Line Dancere, der knapt nok kunne stå stille. Efter en lille halv times opvisning var festen i Storegade slut, men rigtigt mange fortsatte dog et par timer endnu inden festen gik i gang ved Skærbæk Fritidscenter.
Og igen lørdag var der atter opvisning på Storegade, hvor de 1100 Line Dancere igen begejstrede med deres danseglæde

Jydske Vestkysten 13. maj 2010
- Linedancetræf med bryllup og show

DANSEGLÆDE: 1100 linedancere fra Danmark, Norge og Tyskland samles til tre dages dans og fest i Skærbæk.
SKÆRBÆK: Der bliver støvletramp yihaa-råb,cowboytøj og sus i skørterne, når Skærbæk fra i dag invaderes af danseglade mennesker fra hele landet. Årets linedance træf, der i år også kan fejre ti års jubilæum, bliver et miks af workshops, showsoptog i gaden og fester. Skærbæk og omegn er indtaget af de mange linedancere, der foruden at bo i fritidscentret også er indlogeret på Kommandørgården og på Skærbæk Familie camping.
Folk, der opholder sig i og omkring Fritidscentret, kan ikke komme til at undgå at høre og se de mange cowboyklædte dansere, og hvis man vil se alle de deltagende, er der optog fredag fra klokken 19:00 med start fra Skærbæk Fritidscenter.
Hvis man mangler en cowboyhat eller andet cowboylir til samlingen, er der rig mulighed for at gøre et køb med de mange boder, der er opstillet ved Fritidscentret, fortæller Inge Lund fra linedance klubben i Skærbæk.
Hun gør også opmærksom på, at det er gratis for nysgerrige at se de shows, der er både fredag og lørdag aften.
Som en ekstra lille krølle på halen, er der også amoriner i luftennår et par, der mødte hinanden på et linedance træf for to år siden benytter lejligheden og lader sig smede i hymnens lænker lørdag lige før den store middag.

Jydske Vestkysten 16. maj 2010
SKÆRBÆK: Hele Skærbæk emmer i denne weekend af wild west og country music.1100 line dancere fra hele landet - og såmænd også nogle stykker fra Norge og Tyskland - har indtaget byen, der i år for 10. gang lægger rammen for det store linedance-træf.
De utrættelige ildsjæle bag træffet er ægteparret Inge og Anton Lund fra Line Dance Træf Skærbæk. De er dog hurtige til at udtrykke stor ros til handels– og håndværkerforeningen og byens butikker.
De har virkelig bakket fantastisk op bag træffet i år, siger Anton Lund.
Line dancerne har kvitteret ved at udvide antallet af opvisninger på gågaden, og jubilæet bliver yderligere markeret i et stort festtelt ved Fritidscentret, hvor der i aftes var tilbud om gratis levende musik til byens borgere.
Inde i Fritidscentrets to haller var der i går fuld gang i forskellige workshops med gæste instruktører, så de mange hundrede deltagere kunne lære nye trin og danse. Den engelske country-musiker Paul Bailey, der i år er i Skærbæk for fjerde gang, er kommet med et musikstykke skrevet specielt som en hyldest til Skærbæk-træffet, og hans toner blev der danset ivrigt til fredag aften.
Umiddelbart inden jubilæumsfesten i aftes blev et par af line dance-træffets fans viet af byrådsmedlem Henning Schmidt. Anni og Carsten Damkjær Beck fra Esbjerg/Vejen mødte hinanden til træf i Skærbæk for 3 år siden, og hér skulle de naturligvis også giftes.
Ved festen blev tiårs-jubilæet i øvrigt markeret med en sang skrevet til lejligheden på melodien - ja naturligvis ”Himmelhunden”

Skærbæk Avis 11. maj 2010
- Cowboy Støvler og højt humør

1.100 glade dansere indtager Skærbæk i weekenden
Så går det igen løs - og vi glæder os…
Fredag den 14. Maj indtager ca. 1100 Line Dancere Skærbæk. Så syder byen igen af masser af dejlig country musikglade menneskercowboystøvler og højt humør.
Line Dance Træffet holder til i Fritidscentretmen danserne er indkvarteret over hele Skærbækog Rømø med, så vi får alle del af den glade stemning.
Fredag fra kl. 12:00 går det løs i Storegade med gågade fra kl. 12:00. Hele eftermiddagen og aftenen er der dejlig countrymusik, boksebold, skydetelt, motorcykeloptog. Butikkerne er pyntet festlige op og har fundet masser af gode tilbud frem og så går det ellers løshelt til kl. 21:00
Den officielle åbningstale er lagt i hænderne på formanden for Rømø-Tønder Turistforening Svend Ole Gammelgård, og når han har åbnet stævnet kl. 19:30, vil 1.100 Line dancere fylde Storegade med en utrolig livsglad opvisning.
Når Storegade lukker fortsætter festen i teltet ved Fritidscentrethvor Granny’s spiller op til dans.
Masser af aktiviteter på lørdag.
Lørdag fra kl. 9:00 - 15:00 bliver Storegade igen til gågade og så går det igen løs med masser af musik og underholdningboksebold og skydetelt.
Inden de 1.100 dansere vil fylde hele gaden igen med en opvisning holder medlem af Skærbæk Håndværker - og Handelsstandsforening John Hansen en tale.
Lørdag aften er der igen fest i teltet ved Fritidscentret, hvor Top Extra Dou spiller i teltet.

Skærbæk Avis 11. maj 2010
- Line Dance Træf i Skærbæk fejrer 10 års jubilæum
I år er det 10 år siden Inge og Anton Lund startede Line Dance Træffet i Skærbæk.
Vi begyndte med at danse Square Dance i 1994 - Startede Country Club i 1995, fortæller ægteparret. I 1997 begyndte vi at snuse til Linedancen. Det skulle senere vise sig, at det var det, fritiden skulle bruges til.
I 2000 startede Line Dance Træffet, og Skærbæk havde ideelle rammerog især Skærbæk Fritidscenter - og det har vi absolut ikke fortrudt, da alle butikkerne er med os og har bakket arrangementet rigtig godt op.
- Ja nu er der gået 10 år her i Skærbæk - og det vil vi gerne fejre med et brag af en fest

2009
SKÆRBÆK AVIS
2008
SKÆRBÆK AVIS
2007
SKÆRBÆK AVIS
Gennem næsten 4 dage følte dele af Skærbæk sig næsten hensat til det vilde vesten som for 100 år siden. Det var ikke ualmindeligt pludselig at stå over for en tro kopi af Billy The Kid eller Doc Holiday! Og gaderne genlød af støvletramp, skuddueller, hestevrinsk og ikke mindst svingende glad country og western musik. Der var nemlig Linedance træf I byen I dagene omkring Kr. Himmelfarts ferien, og Europas største af slagsen (jf. arrangørerne) med lidt over 1000 glade Linedancere, og dertil kommer de mange tilskuere. Og det var helt bestemt et festligt syn når så mange dansere gav en samlet opvisning ned gennem en meget tætpakket Storegade. Og også I 2008 bliver der mulighed for, at komme til Linedance I Skærbæk - succes’en gentages nemlig for 8. Gang d. 23 - 25 maj fortæller de to arrangører bag hele træffet, Inge og Anton Lund til Skærbæk Avis/By & Land.

Kære Linedancere - I ER hjertelig velkommen! Vi glæder OS til et gensyn!

2006
TEKSTEN FRA SKÆRBÆK AVIS:
De danseglade Linedancere, var Nordens største Line-Dance træf, der for 6. gang blev afholdt i Skærbæk i Kristi Himmelfartsferien. Hele byen sydede i de 3 dage af western stemning og godt humør - en stemning og danseglæde der ikke kan undgå at virke afsmittende på de mange hundrede tilskuere, der var mødt frem til at overvære de
2 store fællesdanse i en tæt pakket Storegade fredag og lørdag.
Da Inge og Anton Lund i 1997 var med til at starte country og Linedance op i Skærbæk havde de næppe drømt om, at de 9 år senere skulle stå som arrangører af Nordens største Linedancetræf, et træf som de heldigvis har valgt at afholde i Skærbæk og som heldigvis kommer igen til næste år i 2007.
Kære Linedancere - I er hjerteligt velkomne! Vi glæder os til et gensyn!

BESØG SKÆRBÆK AVIS' HJEMMESIDE

2005
Teksten på siden lyder:

LineDance træffet i Skærbæk mindede lidt om en gammel slager »Sikken fest vi har haft nu i nat…«
Blot varede festen ikke kun en nat men en hel weekend, det var som om at rytmen og musikken slet ikke ville give slip ved weekendens store Line Dance Træf i Skærbæk, selv timer efter at det hele var forbi var der en stemning af højt humør, positive og danseglade cowboys og cowgirls! Med den danseglæde der lyser ud af Line Danserne kan ingen undgå at blive grebet en smule og lige så stille stå og "vugge med"...
Så kære Line Dansere – Tak for en fantastisk weekend – og for at blive i jeres jargon "See you nextyear!"



Skærbæk Avis / By og Land

Linedance træf i Skærbæk.
Læserbrev i Truckstops blad

Efter at have danset linedance i ca. 1½ år, mente både jeg og teenage børnene, at nu var vi vist rustet til at vise lidt af hvad vi havde lært. Vi havde fået mod på at stille op på træf, hvor der også kom andre end dem der nu lige var vant til at se vores trin eller måske "fejltrin".

Skærbæk træffet havde vi jo hørt en masse om, så formanden måtte starte Volvo'en og køre os til Skærbæk. Han skulle jo ikke selv danse med, jeg har ellers hørt at han selv gik til linedance engang, men man kan jo blive så gammel at alt er glemt.

Vi ankom til Skærbæk fritidscenter, i strålende solskin, mange dansere var allerede ankommet.

Alle gik rundt og hilste på hinanden, der var smil og glade ansigter over alt. Der var cowboyhatte og støvler i alle størrelser og modeller. Vi fandt vores klubkammerater fra Djurs Countryliners, og var straks lidt mere tryg, de havde jo alle prøvet det her før.

Præcis klokken 13 efter programmet bød Anton Lund velkommen, og de forskellige workshops startede. 20 min til hver instruktør, hold da op vi skulle koncentrere os meget. Der var ikke plads til meget fnis og grin med naboen hvis man ville være med, og ikke bare hoppe forvirret rundt mellem alle de meget dygtige dansere. Vi gjorde hvad vi kunne, og nogle af dansene gik nok lidt bedre end andre. Senere på dagen var der uddeling af T-shirts, så alle var ens påklædte, og der blev blæst afgang til gågaden.

Hele Skærbæk sydede af træf, der var boder langs hele gågaden, butikkerne havde længe åbent. Rigtig mange lokale folk var troppet op på strøget for at kikke, og bakke arrangementet op. Vi skulle være med i opvisningen, hold da helt op hvor 1000 linedancere de bare fylder meget. En meget lang række gennem hele byen. De 5 danse vi havde lært blev vist, og jeg tror det så ret godt ud.

Lørdag var en lige så god dag, vejret var igen med os, sol fra en skyfri himmel. Igen måtte vi alle vise hvad vi kunne. Resten af eftermiddagen blev brugt på at ose alle boderne igennem, og der var rigtig mange gode tilbud. Om aftenen var der så fest i centeret, hvor The Deans skulle spille, og en discjockey skulle fylde pauserne med countrymusik.

Det var et imponerende arrangement, 1000 mennesker der skal bespises, menuen var flere forskellige Mexicanske retter, så der virkelig var noget at vælge i mellem, alt var virkelig lækkert. På ca. ½ time havde alle fået mad, stor ros til centeret for deres instruktion i hvordan man undgår lange køer og at folk render rundt om bordede og støder ind i hinanden med fyldte tallerkner. Musikken skulle starte kl. 21 og igen var det så præcis at man kunne stille uret efter det. The Deans var 2 veloplagte gutter, der spillede mange kendte numre, og straks var gulvet fyldt med dansende mennesker. I pausen mellem sættene spillede discjockeyen alle de kendte CD'er, så der kunne vi godt være lidt med igen. Vi fik rørt benene, og måtte trætte give op kl. 23…

Søndag var der afslutning med dette års træf. Mange var inde for at sige farvel til country vennerne og lige få den sidste dans, før turen hjem til hverdagen.

Jeg må sige at jeg er meget imponeret over hvor godt, et så stort arrangement forløber. Så herfra en stor ros til Inge og Anton Lund, og Skærbæk by.
Jeg er sikker på at jeg og ungerne kommer igen.

Anne Grethe

MidtSyd Ugeavisen for Nørre-Rangstrup og Gram kommuner.
Tirsdag den 7. juni 2005

Inge og Anton Skaber Nordens Største træf
Parret bag Line Dance Træf har ambitioner om at gøre arrangementet større.

Det hele begyndte med, at de bare godt kunne li’ at lytte til country musik. Så begyndte de at square-dance - og så skete der noget…

De kunne se, at der stod nogle og dansede med sig selv rundt om i hjørnerne. Helt roligt og meget afslappet. Snart gik det rigtigt op for dem, at der her i sig selv var tale om en danseform, endda en meget populær en af slagsen. Og forleden stod de bag det femte Line Dance Træf i Skærbæk med 1010 deltagere - Nordens største.

Inge og Anton Lund fortæller gerne om dengang i 1997, da de første gang stiftede bekendtskab med linedance. I det daglige er de et travlt ægtepar med job hos hhv. Dan–Shellfish og Danish Crowns slagteri i Skærbæk. Men i fritiden kryber de i western-kluns med hatte, veste, støvler og det hele og forvandler sig til en ægte cowgirl og en cowboy med løsthængende seksløber!

Positive sider
Parret kunne faktisk godt li’ den amerikanske folkedans og squaredance, da de første gang stødte på linedance. De gik meget efter musikken, new country, men var også meget opmærksomme på hele atmosfæren:

"Det er hele samværet og det sociale med mange mennesker på dansegulvet på én gang. Man danser alene, men er alligevel tæt på de andre og kan følge med i, hvad de laver. Du slapper af og får det godt med dig selv, men kan altså samtidig nyde samværet og møde nye mennesker. Det er virkelig nogle meget positive sider ved linedance. Og det forklarer, hvorfor denne form hurtigt har fået stor udbredelse", fortæller Inge og Anton.

Ingen kan præcist sige, hvordan linedance er opstået, men Anton har en teori, som også er udbredt i USA; dansen kom til staterne med de irske indvandrere. Mange af dem fik arbejde med anlæggelse af jernbaner, og når de havde fri, var der som regel et par musikanter, som kunne underholde. Det fik arbejderne til at stå og trippe med, man dansede lidt osv.

På toppen
Inge og Anton var med, da nogle interesserede begyndte at tale om et egentligt træf. Til at begynde med var det bare tale om nogle få par, men i 2000 lykkedes det at samle 270 deltagere til et stævne i Spøttrup. Det fik Inge og Anton til at arbejde videre med planerne om at skabe et større træf og det skulle naturligvis holdes i Skærbæk Fritidscenter.

"Faciliteterne her er bare toppen. Det er ikke kun noget, vi selv siger. Deltagerne er begejstrede, og det beviser jo også det stigende antal deltagere år for år", siger Anton.

Fritidscentret kan supplere denne oplysning med de officielle tal. I 2003 var der 770 deltagere, året efter 908 og i år altså 1010!

Det betyder også, at træffet nu er så stort, at der skal en styregruppe til for at få det hele til at fungere. Men Inge og Anton er stadig i front. Parret lever og ånder for de store træf og arbejder med det året rundt - ikke mindst de sidste fire måneder inden arrangementet i Skærbæk. Med et stigende antal deltagere også fra Norge, Island, Sverige og Tyskland vokser ambitionerne, og parret ser frem til at hyre et par store amerikanske navne til at spille.

"Vi har nogle store navne på ønskelisten, men det bliver meget svært at få dem her over - og det kommer også til at koste dyrt", mener Inge og Anton.

Og så har parret et andet stort ønske. De har aldrig været i linedancen’s hjemland og vil gerne en tur over Atlanten:

"Vi har en USA-konto og sparer op. Så det varer nok ikke så længe, før vi kan dance over there".

Bondrup

MidtSyd Ugeavisen for Nørre-Rangstrup og Gram kommuner.
Tirsdag den 31 maj 2005.

1010 på dansegulvet
Line Dance Træf skæpper gevaldigt i lokalsamfundets pengekasse.

En ret så forunderlig oplevelse. Solen bagte under åben himmel med 30 grader, men inden for i fritidscentret var der behageligt klima, skygge, blid countrymusik og stopfyldt på dansegulvet.
Det femte Line Dance Træf Skærbæk fra fredag til søndag blev en stor succes med rekorddeltagelse - 1010 dansere fra hele Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Island. Stort rykind til gavn for lokalsamfundet….
For ud over de mange dansere var der også mange tilskuere. Et forsigtigt skøn går ud på, at det alt sammen resulterede i hen imod et millionbeløb, er lagt i for deltagelse, ophold, forplejning, forbrug, hotelovernatninger, restaurationsbesøg, indkøb m.v.

Stor tilfredshed
Fritidscentrets chef, Søren Hansen, vil ikke begive sig af med sådanne økonomiske gætterier, men han er ikke i tvivl om, at arrangementer som Line Dance Træf drypper godt af på Skærbæk og hele lokalområdet langs den sønderjyske vestkyst.
Formanden for Skærbæk Handelsstandsforening, Helge Uggerholdt, Asmussens Boghandel og kontormontering, er ganske enig:
”Det er helt klart noget vi mærker i det lokale handelsliv. Nu er det jo sådan, at en stor del af de mange deltagere i træffet er kvinder, så derfor er det især butikker med beklædning, der nyder godt af arrangementet.

Men det drypper generelt af på alle forretningsdrivende. Træffet tiltrækker mange deltagere og mange tilskuere. Desuden tager mange lokale kræfter initiativet til at sætte festligt præg på bybilledet, og det medvirker naturligvis også til at trække mange gæster til byen”.

Helt på toppen
Et lokalt ægtepar kan med rette tilskrives en stor del af æren for det hele. Inge og Anton Lund har skabt og udviklet træffet til Nordens største, og blandt de mange deltagere faldt der mange lovord i retning af:
”Det er bare toppen dette her”!
Der var syn for sagen, da danserne rykkede ind til byen for at optræde med nogle af de nye trin, som de netop havde lært. For det er nemlig også, hvad det hele går ud på. Ganske vist går mændene rundt og ligner barske cowboys med hatte, veste, støvler, løsthængende seksløbere og det hele som ovre i Texas, men det primære er udfoldelserne på dansegulvet.
Her var bl.a. landets efter sigende dygtigste instruktør, Susanne Mose Nielsen, Hadsund, på scenen for at undervise i ”Understanding mambo og understanding shuffle”.
Der blev arbejdet og der blev svedt. Og om aftenen var der fest med masser af dans til det britiske band The Deans. Begejstringen ville ingen ende tage. ”Vi kommer igen næste år”, lød det i kor ved afrejsen.

Bondrup

FAKTA * LINE DANCE
Line Dance er bygget op af nogle grundtrin/begreber, som bliver sat sammen til en dans af koreografer. Det er således færdige danse der læres, og ikke noget instruktøren selv sætter sammen på stedet.